I 1975 fik revisor John Ullits en idé. Han ville skabe en virksomhed, der kunne udvikle sig i takt med tiden, men uden nogensinde at gå på kompromis med kvalitet, ordentlighed og ordholdenhed.
Den vision blev starten på Ullits & Winther, som siden har sat sit præg på både erhvervslivet og foreningslivet fra virksomheden, der ligger smukt placeret tæt på byens smukke natur.
En fest for menneskerne bag tallene
Da Ullits & Winther i år rundede de 50 år, blev jubilæet markeret med personalet i fokus, akkurat som man altid helst har gjort det.
Medarbejdere, partnere og de to stiftere blev fejret for deres indsats og, en helt særlig event pustede liv i både historie og den kultur, der gennem fem årtier har gjort virksomheden til noget helt særligt.
”Vi tror på, at arbejdsglæde kan ses på bundlinjen, både hos os selv og hos vores kunder,” lyder det fra ledelsen, der lagde vægt på, at succesen først og fremmest skyldes de mennesker, der hver dag skaber resultaterne. Derfor valgte vi at investere i aktiviteter og fest på de indre linier, frem for at stikke hovedet frem og bede om opmærksomhed i medierne. Det er nu engang mere os, og det blev tre fantastiske uger vi nok aldrig glemmer.”
Et solidt fundament – og blikket rettet mod fremtiden
Meget har ændret sig siden 1975, men én ting står fast: Ullits & Winther følger med tiden, også når det går stærkt. I dag har virksomheden omkring 50 dedikerede medarbejdere, der tilsammen udgør en moderne rådgivningspartner med kunder i hele Danmark og i udlandet.
Det faste team af revisorer og rådgivere kombinerer solid faglighed med jordnær og personlig rådgivning, der dagligt gør en reel forskel for både iværksættere, SMV’er, koncerner og organisationer. Og, selv om det lyder lidt gammeldags, så bliver der ikke ændret på dette.
Klar til de næste 50 år i tallenes tjeneste
Efter et halvt århundrede med vækst, udvikling og stærke kunderelationer er Ullits & Winther mere end klar til de næste 50 år …med samme nysgerrighed, passion og tro på fællesskab, som da det hele begyndte.
”Vi lever af tillid, og vi vil fortsat være den rådgiver, vores kunder har tillid til,” fortæller ledelsen. Det ville være forkert at sige, at vi brugte de første mange år på at træne, men det er ikke helt forkert. Verden ændrer sig. Regler og teknologi udvikles hele tiden. Men, vi har fundet den opskrift, der virker for os. Derfor står vi fast på vores værdier og glæder os til de næste 50 år med gode kunder og exceptionelle medarbejdere.”