Indefrosne feriepenge – tjek din e-boks!
2800
post-template-default,single,single-post,postid-2800,single-format-standard,bridge-core-3.3.1,qode-quick-links-2.1,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-30.8.1,qode-theme-bridge,bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Indefrosne feriepenge – tjek din e-boks!

Indefrosne feriepenge – tjek din e-boks!

af Lone Markussen, erhvervsservice

 

I løbet af sommeren er der kommet brev i din virksomheds e-boks/digitale postkasse fra Lønmodtagernes Feriemidler. Det er meget vigtigt, at brevet læses, og at der tages stilling til brevets indhold, da det drejer sig om de indefrosne feriemidler.

I brevet er der et link direkte til selvbetjening på Lønmodtagernes Feriemidler. Såfremt der ikke er adgang til Lønmodtagernes Feriemidler skal medarbejdersignaturen opdateres på Virk.dk, hvor der skal gives rettighed til at tilgå Lønmodtagernes Feriemidler. Lønmodtagernes Feriemidler ligger under basispakken, så denne kan også bare opdateres.

Du vil have modtaget et af følgende 3 breve:

Opkrævning af indeksering, såfremt feriepengene er indbetalt

Fra februar 2021 har det vært muligt at lave frivillig indbetaling af de indefrosne midler, og såfremt du har gjort det, vil brevet være en opkrævning af indekseringen i perioden fra 1. september 2020 til indbetalingstidspunktet.

Feriepenge til betaling samt indeksering, såfremt feriepengene ikke er indbetalt

Brevet kan også indeholde en opkrævning på ”feriepenge til betaling” samt indeksering. De indefrosne midler, der her opkræves, vil være på medarbejdere, som har forladt arbejdsmarkedet. Denne indbetaling er ikke frivillig. Det er meget vigtigt, at beløbet betales rettidigt jf. opkrævningen, da indbetalingen også bekræfter overfor Lønmodtagernes Feriemidler, at din virksomhed fortsat vil beholde ikke-forfaldne feriepenge.

Bekræftelse om, at din virksomhed fortsat vil beholde feriepengene

Såfremt brevet ikke indeholder en opkrævning, vil brevet kun omhandle pligten til at bekræfte overfor Lønmodtagernes Feriemidler, at din virksomhed fortsat ønsker at beholde feriepengene. Såfremt fristen for indberetning overskrides, forfalder alle feriepengene straks.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at indbetale alle feriepengene kan det være en god ide at bekræfte, at man ikke ønsker at betale noget, da der godt kan foretages frivillig indbetaling løbende både af alle feriepenge og for enkelte medarbejdere.

 

Det er meget vigtigt, at alle indberetningsfrister og betalingsfrister overholdes, da for sen indbetaling vil udløse straks-opkrævning af ALLE indefrosne feriemidler.

 

Giver brevet fra Lønmodtagernes Feriemidler anledning til den mindste tvivl, så tøv ikke med at kontakte din revisor eller erhvervsservicemedarbejder.